
Midt- og Vestjyllands Politi sender også i dag dykkere ned i Storåen i et forsøg på at finde den kniv, som dræbte den 56-årige Birthe Christiansen i onsdags.
Det oplyser leder af efterforskningen, Michael Kjeldgaard. Han siger også, at politiet har travlt med at efterprøve de mange henvendelser om drabet, som folk i Holstebro er kommet med i weekenden.
I lørdags fandt politiet noget tøj på Sortestien i Holstebro netop efter et tip fra en borger. Tøjet har muligvis tilhørt drabsmanden, og det er i øjeblikket ved at blive undersøgt af teknikere blandt andet for at se, om der er brugbare DNA-spor.
Vestre Landsret har i øvrigt stadfæstet varetægtsfængslingen af den 28-årige somalier, som politiet sigter for drabet.
Kilde:DR